Jo - det var der.

De nordre og søndre hampmarker var faktisk ret store, omkring 10 tdl.

Det var oven i købet god indmarksjord af høj bonitet, 19-20 på skalaen der går til 24.

Sikke en masse sjov tobak, de har dyrket.

Eller var der noget med, at flere gårde i Odby hørte under kronen, og at den store danske flåde skulle bruge uanede mængder tovværk?

Og/eller har der været tale om råmateriale til fiskegarn, som blev lavet af hamp? Vi ved, at der har været fisket, specielt store mængder ål, i Sønder sogn.

Og hvad dyrkede Mikkel Povlsen i sin have?

Projekt LANDSBYEN ODBY

Jeg arbejder på historien om landsbyen Odby og sognet Odby (Odby, Serup, Uglev).

Med udgangspunkt i en konkret gård, Olesgaard, er det hensigten at skildre udviklingen af og i en landsby og et sogn, både egnshistorisk og regionalt.

Vægten lægges på den kulturhistoriske udvikling, men alle gode historier fra optegnelser og overlevering tages med, da de ofte giver et godt indblik i dagligliv og levevilkår.

Alene ved at granske de gamle matrikelkort kan der gøres interessante iagttagelser og stilles mange spørgsmål til forfølgelse.

Udgangspunktet for arbejdet er som nævnt Olesgaard og landsbyen Odby, men de to andre sognebyer, Uglev og Serup, deltager også. Ud over sognefællesskabet er det tydeligt, at der gennem tiderne har været naboskab og menneskelige relationer de tre byer imellem.

I mange af nutidens lokale ægteskaber kan anerne spores flere generationer tilbage til gårde i de tre landsbyer.

Det ville være interessant at få flere konkrete gårdhistorier fra alle tre landsbyer med, men her vil der være brug for medspillere (se længere nede).

De ældste af matrikelkortene (der hidtil har været brugt her) er de kort, der blev lavet i forbindelse med udstykningen i slutningen af 1700-tallet (Serup var vist lidt længere om at tage skridtet).
Kortene er opmåt i begyndelse af 1790erne og gjort færdige med de endelige udskrifningsresultater, ejerforhold og bonitetstaksering i begyndelsen af 1800-tallet (Odby 1791/1811).

- Odby før udskiftningen?
- Dyrkningssystemet?
- Byggeskik?

- Ejerforhold:
- Hovedgårde
- Kronen
- Klostre
- Selveje

- afgrøder
- økonomi
- Hvornår blev de "moderne" gårde bygget?
- brændevin og øl

- Ålefiskeri og handel - helt til Hamborg?
- De røde ålevogne?

- Folk og fæ - skæbner, tildragelser, gode historier.

- og mere

Efterlysning - opfordring:

Har du gårdhistorier fra Uglev, Odby, Serup (slægtsforskning, gamle dokumenter, markbøger, fotos, beretninger og gode historier), vil det have stor interesse.

Kontakt:

Søren Raarup

sr odby.dk

97875244

Materiale (tekster, fotos) vil kun blive brugt efter aftale og i overensstemmelse med love om ophavsret og personbeskyttelse.

Iagttagelser fra matrikelkortene - spørgsmål og emner

Et eksempel på iagttagelse fra matrikelkortet:

Bemærk gårdenes grundplan og placering.
Der er tale om en gammel og særegen byggeskik der var udbredt i Thy og på Mors samt nogle andre steder i Vestjylland.

Byggeskikken hedder "parallelgårde".

Bemærk også gårdenes orientering i forhold til verdenshjørnerne! - ?

Gaard i Tingstrup nord for Thisted. Tegning fra 1880-erne af R. Mejborg. Fra: Byggeskik. Af Hans Benrik EngQvist.
Kilde: Landet mod Nordvest bd. 2, side 107-126.

Desuden var gårdene i Thy og på Mors (og Vestjylland ned til Skjern Å) bygget som "højremsbygninger".

Det er faktisk en byggekonstruktion der kan føres helt tilbage til jernalderens og vikingetidens huskonstruktioner.

Det er stolperne og den høje rem, der bærer taget og ikke ydermuren.

Jeg mener engang at have hørt en tømrer sige noget om at konstruktionerne i de gamle gårde på Thyholm var lidt spcielle.

Det skal da i hvert fald undersøges!

Thyholm Egnsmuseum

Laden på Apotekergården i Søndbjerg er en genopførelse af den 200 år gamle lade fra "Stokhøjgård" i Hellerød.

"Klassisk" højremskonstruktion.

http://www.thyholm-egnsmuseum.dk/

Dyrkningssystemet i samme område som ovennævnte byggeskik adskilte sig også fra det østdanske (trevangsbruget).

Faktisk havde det mere til fælles med dyrkningssystemer i de øvrige Nordsølandes kystområder, end med det østdanske.

Det samme gælder den anvendte arealenhed i Thy, som ikke er td. land, men td. sæde - se heroverfor

Det skal også lige undersøges nærmere!
(Det er noget med indmark/udmark og alsæd, brødjord og havrejord).

Ved opmålingen til det, der blev Chr. d. 5.' Matrikel i 1888 (Den store Matrikel), hedder det om Olesgaard:

Af aarlig jord (alsæd) 28.398
Af brødjord 158.144
Af havrejord 144.042

Målene er kvadrat-alen
Der går 14.000 kvadrat-alen til en tønde land (tønde udsæd)

I Thy (og Sønderjylland) har man brugt (og bruger) en anden markstørrelse end td. land, nemlig tønde sæde. Her går der 10.000 kvardreatalen til en td. sæde = ca. 4.046 kvadratmeter.
Dette svarer til det engelske acre!

Alsædsjorden blev gødet hver 3.4. år og lå aldrig brak - i modsætning til det østdanske trevangsbrug.

Dyrkningssystemet afspejler sig i bonitetsfordelingen på bymarken (ejerlavets samlede jorde)

Se mere om dette her

Udskiftningen

Fra kopi af det oprindelige opmålings- og udskiftningskort, 1791.

Se mere her

Ejerlav og sogne:

Odby Sogn har følgende ejerlav (matrikelkort):

Odby By, Odby (721052)
Serup By, Odby (721053)
(herunder striben ud til Odby Bugt og Oddesund Nord)
Uglev By, Odby (721054)
Bjørndal By, Odby (721051)

Tallet i parantes er ejerlavskode
Kortene kan ses/hentes på nettet:

Matrikelkort på nettet (Kort og Matrikelstyrelsen)

Indtast (eller kopier/indsæt) enten ejerlavsbetegnelse eller ejerlavskode.
Klik "Søg"