Untitled Document

Odder og oddedannelse

 

 

     
1 Gjellerodde  
2 Oddesund Nord  
3 Oddesund Syd  
4 Kleppen, Venø Odde  
5 Nørskov Vig, Klovvig Geologisk Set - 72
6 Jegindø Tap  
7 Tamboodde Se historien om Tamboodde ogn aturhavnen. Generelt om oddedannelse
8 Bøl Øre  
9 Bastholm Odde  
10 Fuglholm Tombolo  
11 Munkholm Odde  
12 Katholm Odde  
13 (Oddegaarde), Skibsted  
14 Draget (Lyngs Drag)  
 
Disse kysttyper og kystlandskabselementer er desuden repræsenteret i området:
MF- Marint forland  
SE- Strandenge  
SV- Strandvolde  
Ma- Marsk Skibsted Fjord ved Lyngs Drag
VF- Vinkelforland Gjellerodde, Nørskov Vig
La- Laguner, strandsøer Gjeller Sø. Æ Høl, Oddesund Nord. Odby Sø (Udtørret siden 1961). Nørskov Vig.
Fl- Flak  
LS- Lithorinaskrænter  

 

 

 

Søren Raarup

Odden og tangen - "Tamboodde"

en naturlig forklaring på dannelsen af den odde, der giver ly for naturhavnen


Naturhavn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
"En naturhavn er et vandområde, der er beskyttet af omkringliggende landskab og har en vanddybde, som er tilstrækkelig for opankring af fartøjer og skibe.
Flere af verdens største byer er udbygget og placeret ved naturhavne, som kan være beliggende i flodmundinger, fjorde, sunde, bugter, nor etc.
For samfundet har naturhavne altid haft stor strategisk og økonomisk betydning."

Vores naturhavns beskyttelse er den krumodde- og tangedannelse (et lille fed), der på forholdsvis kort tid er foregået langs stranden ud for Tambohuse.
Odden har ikke altid været der.
Den ændrer sig hele tiden, betinget af bølger og strøm.
Hvornår er oddedannelsen startet?
Hvordan er den startet?
Hvordan vil den udvikle sig fremover?
Får den nye gennembrydning af Jegindødæmningen (2007) betydning for udviklingen?
Og hvad med vanddybden i naturhavnen?

Herunder gives en udredning af forholdene, og forhåbentlig nogle svar.



foto: Lars Hvid

Tambohus Naturhavn set fra luften. Den beskyttende odde. Odden er et kompleks, der er dannet over tid af vind, bølger og strøm. Åbningen i "roden" af tangen er gravet ud (2007) som kanal for kajakroere. Det mørke område i havnen er kunstig uddybning. De brunlige områder er "roligvandsaflejringer", - lerede aflejringer med organisk indhold, - blød bund og god grobund for alger og tang .
Bemærk den nye oddedannelse i mundingen af den gravede kanal - ret træls!

Lidt oddedannelseshistorie belyst ved hjælp af Kort og Matrikelstyrelsen ("Historiske kort").


1

Målebordsblade 1842 - 1899
(eksakt årstal ikke angivet)

Kystlinien er uden odder eller fremspring.
Vejen standser ved kroen, hvor der er anløbsbro for færgen.


Postkort fra ? Tekst: Færgen Tambohus-Jegindø

Ud over kroen er der kun få huse på kortet, hvilket kunne tyde på, at det er noget ældre end dæmningsbyggeriet.


2
Målebordsblade 1928 - 1940
(eksakt årstal ikke angivet)

Kystlinien stadig uden oddedannelser.

Vejdæmningen til Jegindø er anlagt.
Dette skete i 1913-1915.
Dæmningen har en 8 meter bred gennemsejlningsåbning, hviklet betyder, at vandet har kunnet strømme gennem Tambosund.

Se i øvrigt Per Bachs artikel "Hul i dæmningen"
(menuen til venstre under "Bylaug")


Bygning af dæmningen fra Jegindøsiden 1913-15


3

4cm kort 1997

Så er der sket noget!
Hullet i dæmningen er blevet lukket. Dette skete i 1956. Der er ikke længere gennemstrømning i Tambosund, som nu er en lukket bugt.

Der er dannet et oddekompleks samt marint forland langs kysten ud for Tambohuse.

Der er dannet en naturhavn, som er hjemsted for et fiskeleje.

 


Naturhavnen 1957

Situationsbillede 60'erne

Luftfoto fra engang i 60erne?
Gennemsejlingshullet i dæmningen er blevet lukket (1956)
Oddekomplekset og det nydannede marine forland er krøbet frem til en placering umiddelbart nord for kroen (ud for anløbsbroen).
Den røde, stiplede linie markerer den oprindelige kystlinie.

Situationsbillede fra større højde 2006

Google Earth 2006

- rød linie markerer den oprindelige kystlinie, som den ses på kortene ovenover (1 og 2).

2006:
Oddekomplekset er vandret nordpå, så fronten af krumodden nu befinder sig halvvejs mellem kroen og dæmningen.

Forlandsdannelsen i hjørnet mellem Tambogade og dæmningen er rykket halvvejs ud ad dæmningen (sammenlign med fotoet ovenover!).
Der er her tale om en klassisk udfyldning/udformning af en bugt.
Formen bestemmes af bølgerne, som afbøjes ved kysten - se nedenfor om "refraktion"

Nyt land
Siden oddedannelsen startede er der altså dannet et ret stort areal nyt land uden for Tambohuse - alt uden for den røde linie!
Det består af gamle strandvolde (sand, grus, sten) med lavninger imellem og bagved (ind mod den oprindelige kystlinie). Lavningerne har tidligere været mere eller mindre vandfyldte, men er med tiden fyldt delvis op af ler og finsand ved overskylninger og oversvømmelser, sandfygning, tørv fra tilgroning.


 

Udvikling af oddekomplekset fra 1995 til 2008


Kilde: COWI KORTAL, "Se Danmark før og nu".

Animation af billeder fra COWI KORTAL. Enkeltbillederne er fra
1995 - 1999 - 2002 - 2004 - 2006 - 2008

Tangen er på de 13 år rykket ca. 80 meter nordpå (opmålt via Google Earth)!

Den seneste udvikling (2006-2008) har overvejende været ind mod land, altså en udbygning af krumodden indefter - "tap" nummer 4 er ved at konsolidere sig.
Bare rolig, den fortsætter ikke helt ind til stranden eller maser bådebroen ind i land. Der kommer på et tidspunkt et nyt ryk nordpå og en "tap 5".

Og sådan fortsætter det. Med de 80 meter på 13 år vil tangen ramle mod stranden ved dæmningen om ca. 23 år! Og så er naturhavnen blevet til en lagune. - Hvis det da ikke går anderledes, for oddeudviklingen er afhængig af perioder med nogle kraftige sydøsentkulinger, gerne -storme (alle vindretninger fra syd til øst med lidt kraft i, kan bruges).

Hvor vidt de ændrede strømforhold i Tambosund efter gennembrydningen af dæmningen i 2007 vil få indflydelse på udviklingen af odden, er uvist. Kraftige strømløb kan "genere" en oddeudvikling, men umiddelbart vil de kraftige strømme, der kan opleves ved hullet i dæmningen, holde sig ude i midten af sundet og løbe i nord-sydgående retninger, - ingen krumspring ind om tambokysten!


Oddedannelse - krumodde

naturens egne regler for transport og aflejring af sand, grus og sten langs kysten.

Vores kyster er meget dynamiske - ingen kyster og strande ser ud i morgen, som de gjorde i dag - eller ser ud i dag, som de gjorde i går.

De kræfter, der uophørligt påvirker og ændrer kysterne, skal ses som en kombination af vandets fysiske egenskaber og den energi, der tilføres vandet fra vind. Hertil skal så tilføjes de fysiske egenskaber for det materiale, der findes i kystregionen.

Bølger - vindretninger
Det er bølgerne der laver arbejdet, når kysterne ændres. Der nedbrydes, flyttes materiale og der opbygges nyt forland.

Det er bølgernes størrelse (højde og bølgelængde), der afgør, hvor meget der sker på kysten.

Det er vinden, der genererer energien i bølgerne. Jo kraftigere vind, des større bølger. Og så ikke helt alligevel. Bølgerne skal have en vis strækning for at vokse sig store og stærke samt have vand under sig (vanddybde). Jo længere stræk og dybere vand, jo større bølger.

Pilene på kortet viser hvilke vindretninger, der giver de største bølgepåvirkninger af kysten fra Lavbjerg Hage til Tambohus.
Det er helt tydeligt, at det er vinde fra sydøstlig retning, der har den resulterende virkning - dvs. at materiale (sand, grus, sten) bliver flyttet nordpå langs kysten.
Selvom nord- og nordøstenvinde også virker ind, kan disse aldrig opnå så stor kraft (læ for Jegindø og dæmningen), at der flyttes materiale i nævneværdig mængde sydpå.


Krumodde - form og vækstskemaer (Axel Schou: Krumodder ved Sølager)


Tilvækst af krumodde.

Hver enkel tilvækst er resultat af en enkel dags eller få dages storm.
Tilvæksten sker altså ikke kontinuerligt, men i tydelige ryk.

Den viste opmålte tilvækst (Sølager) er sket over to uger.

Sammenlign i øvrigt med satellitbilledet af Tamboodden 2006

 

Tilvækst af krumodde.

Tilvækst over et år af samme krumodde (Sølager) - den yderste smalle halvdel, 35 meter.

Lidt om bølger
Bølger der bevæger sig i en skrå vinkel ind mod kysten, bliver afbøjet.
Fænomanet kaldes refraktion.
Forklaringen er, at når vanddybden under bølgerne er under 0,5 x bælgelængden (fra bølgetop til bølgetop), så bremses bølgen, den møder modstand fra bunden. Jo lavere vanddybde, jo større bliver modstanden.
Den del af bølgen, der er nærmest strandlinien, vil først blive opbremset og opbremsningen øges gradvis ved mødet med den fortsat lavere vanddybde. Resten af bølgen følger dette mønster, hvorved resultatet bliver en afbøjning, hvor bølgen bliver mere og mere parallel med strandlinien.
Denne mekanisme er afgørende for materialetransporten langs kysten og for udformning af kystlinien, herunder dannelsen af krumodder.

Bølgernes afbøjning mod kysten, refraktion.

Materialevandring Sand, grus og sten vandrer langs kysten i et siksak mønster.

Lidt om materialevandring
Materialet skylles skråt op på stranden af bølgerne. Vandet, og dermed materialet, løber korteste vej tilbage, altså vinkelret på strandlinien. Resultatet bliver, at det materiale, som bølgerne har tilstrækkeligt energi til at flytte - overvejende sand, vandrer langs kysten i siksak mønsteret indtil bølgerne har tabt så meget energi, at de ikke længere kan flytte sandet, som herved aflejres. Dette sker typisk på læsiden af krumodden. Ved en kraftig stormperiode i den rigtige vindretning, kan der på denne måde aflejres store mængder sand rundt om oddespidsen på kort tid. Dette er fx sket på Tambodde mellem 2006 og 2008 - se satellitbilleder længere nede!
Mere om materialer (nedbrydning, transport, sortering, aflejring)

 

Refraktion
Bølgernes afbøjning langs kysten.
Animation

Fænomenet kan nemt iagttages på stranden

 

 

Materialevandring
langs kysten - partikelbane.
Animation

De enkelte patikler (sandkorn, gruspartikler, småsten) vandrer i siksakmønster langs kysten styret af bølgernes refraktion.

Kan iagttages på stranden. Prøv at følge en lille, letgenkendelig sten!

 


 

Bølgeafbøjning - refraktion

På satellitbillederne fra COWI KORTAL (2008) kan bølgerefraktionen ses i funktion.

Bølgerne afbøjes langs oddekysten.

Afbøjningen vil følge det aktuelle mønster (sydøstlig vind) ved alle de vindretninger, der dominerer Tambohuskysten (se kortet "Bølger - vindretninger" ). Bemærk bueformen på bølgefronten ved stranden mellem Tambogade og dæmningen. Det er denne dominerende bølgefront, der styrer aflejringsforholdene og strandliniens forløb. Det ses tydeligt her, at der er bølgelæ af odden på den sydligeste tredjedel af stranden. Her har bølgerne ikke tilstrækkelig energi til at transportere og aflejre så meget sand, som på den øvre del. Det ses helt tydeligt på animationen 1995-2008.

 

Udsnitsforstørrelse af billedet ovenfor.

Bølgeafbøjnengen er ikke overvældende og mangler stort set rundt om oddespidsen. Dette skyldes, at der er forholdsvis svag vind og dermed små bølger, dvs. kort bølgelængde, på det aktuelle tidspunkt. Da det er forholdet mellem vanddybde og bølgelængde, der betinger refraktionen, må vanddybden altså spille ind her. Og der er netop forholdsvis dybt vand rundt om oddefronten - så bølgerne bliver ikke nedbremset her. Ved kraftigere vind ville bølgerne afbøjes mere og smyge sig hele vejen rundt om krumodden - tag selv ud og se, en dag hvor det blæser kraftigt fra sydøst!


 

Østsiden af Tambosund - samme billedserie som ovenover, dvs. samme vind- og bølgeforhold.

Her ses tydeligt, at selv små bølger afbøjes, når blot der er tilstrækkeligt lavt vand.
Kysten langs Jegindøstranden syd for dæmningen er meget lavvandet. Her er bølgeafbøjningen særdeles markant.

 

På billedet ses i øvrigt et andet bøjgeafbøjningsfænomen, nemlig det, at bølger løber om hjørner. Det hedder på fagsproget diffraktion.
Bemærk, hvordan bølgerne opfører sig i og nord for hullet i dæmningen.
I læ af forhindringer (her dæmningen) forplanter bølger sig i cirkelbuer med reduceret højde.
Denne mekanisme vil sandsynligvis have betydning for materialevandrinen og aflejringsforholdene - bemærk aflejringstungerne på nordsiden af hullet!


Tamboodde set fra oven - situationsbillede 2006


Tamboodde 2006 (Google Earth)

Situationsbillede 2008

Tamboodde 2008 (COWI KORTAL)


Lidt praktisk anskuelse
Oddens udvikling 2006 - 2008

Den yderste ende af krumodden er vokset til dobbelt størrelse ind i bugten. Der er tilført store mængder sand både i drøjden og højden. De lave (mørke) områder på 2006-billedet er fyldt op af sandede strandvolde.
Odden har opnået en udstrækning, der svarer til de tre gamle krumodder, - den er kommet på linie.

Når krumodder stopper tilvæksten indefter og bagud, skyldes det, at bølgerne ved afbøjningen (refraktionen) mister energi (de bliver mindre og mindre), og i en vis afstand fra den ydre strandlinie vil der ikke længere være tilstrækkelig kraft til materialetransport. Herefter vil materialerne aflejres i forlængelse af strandlinien - en ny krumodder er på vej. Se grafikken ovenfor.

Hvordan ser odden ud 2010?


Naturhavnen 1957 og 2008

Øverst: Odden og naturhavnen 1957

Venstre: Odden og naturhavnen 2008 med med kystlinien fra 1957 indtegnet.

Bemærk uddybningen af havnen og den gravede kanal (2007) .
Der vil kontinuerligt ske aflejring (bundfældelse) af fintkornet materiale (silt, ler, organisk materiale) i det rolige vand bag odden, - altså i naturhavnen.
Derfor vil det være nødvendigt at uddybe/udgrave havnen hvert år. Det samme gælder den kunstige kanal, hvor det desuden er et problem, at udmundingen sander til. Se mere herom her.


Hvor kommer materialet fra?
Lidt om
materialer - nedbrydning, transport, sortering, aflejring


Alle danske kyster udsættes for bølgernes nedbrydende og opbyggende kræfter. Nogle dog mere end andre. De vestvendte kyster påvirkes kraftigere end de østvendte (den dominerende vestenvind). Kyststrækninger der er mest udsat for vind nedbrydes, mens kyster der ligger mere i læ skånes, og kyststrækninger der er godt beskyttede for vind og bølger, får tilført materiale, der opbygges forskellige former for marint forland.

Der er balance i regnskabet: Det materiale, der nedbrydes ét sted, aflejres et andet sted, dog efter en kraftig sortering og kortere eller længere transport (materialevandring). Det gælder såvel for kysterne i det danske område som helhed og mere lokalt, fx Thyholms kyster.

Ganske enkelt:
Det land der mistes ved Lavbjerg Hage og Dødbjerg ved Søndbjerg, det får tamboerne!

Nedbrydning
Ved storm og samtidig høj vandstand (vindstuvning) vil bølgerne nå op til kystklinter. En bølge, der slår direkte ind på klinten rammer med meget stor kraft, kortvarigt, men effektfuldt (ved den jyske vestkyst er der målt stødtryk på op til 100 ton pr. kvadratmeter).
Nederste del af klinten bliver slået/skyllet ud, der sker en underminering, materiale højere oppe i klinten skrider ned - det hele havner i vandet.

Materialet
Det nedbrudte materiale består oftest af en skønsom blanding af sten i alle mulige størrelser, grus, groft og fint sand, silt (kornstørrelsen mellem sand og ler), ler og forskelligt organisk materiale, lige fra hele træer, græs, klokkeblomsterog mos til tusinder af års gammelt tørv - ja, sågar 20 millioner år gamle sumpcypreser og andre subtropiske mangroveplanter i form af brunkul, når det gælder "vores" kildeklint, Dødbjerg, ved Søndbjerg Strand.

Sortering
Det nedbrudte materiale bliver sorteret af bølger og strøm. Sorteringen foregår i hele strandzonen, fra revlerne og ind til selve stranden. ...

Transport

Aflejring

 

Her kommer materialet fra - Dødbjerg, Søndbjerg Strand


Billedet, og det tre følgende billeder, er taget ved høj vandstand kort tid efter en pålandsstorm.
Klinten ved Dødbjerg bærer tydeligt præg af bølgenedbrydning. Det er også tydeligt, at kystsikringen i forgrunden er effektiv. Den forreste del af klinten har ingen nævneværdige nedskridninger (flerårig beplantning)

 

Frisk nedskridning. Sorteringen og borttransporten er allerede i gang. Selv de små bølger arbejder effektivt (se billederne nedenunder). I løbet af kort tid vil det meste af nedskridningen være borttransporteret, der skal bare et par dages bølgeaktivitet til. Bemærk i øvrigt det sorte sand i forgrunden. Det er sand med en kornstørrelse, som bølgerne i den aktuelle situation egentlig skulle have fjernet, men det består af mineralkorn med høj vægtfylde, så de lægger sig tungt tilrette. Det kaldes tungsand og indeholder faktisk mange værdifulde mineraler, bla. a. titanium. Det er et godt eksempel på, hvordan sorteringen foregår: det lette materiale bliver fragtet væk, det tunge ligger tilbage.
 

Samme sted og tidspunkt som billedet ovenfor. Ler, silt og finsand bliver straks opslemmet og ført ud i vandet.
 


Ler opslemmes i vandet og kan forblive opslemmet i meget lang tid og transporteres over meget store afstande. Den strøm og de bølger, der altid er langs de ydre kyster gør, at leret holder sig svævende i vandet (i fagsproget suspenderet eller i suspention), indtil det havner i meget roligt, helst stillestående vand. Så vil det langsomt bundfældes/aflejres. Og hvor mon noget af dette røde ler fra Dødbjerg kunne tænkes at havne, ja, man fristes næsten til at sige naturhavne?


På ydersiden af Tamboodde aflejres sand, grus og sten. På indersiden af odden aflejres finsand og silt.
Jo længere vi kommer væk fra oddespidsen på indersiden, jo finere er det aflejrede materiale. De mørke farver er udtryk for ler og organisk materiale, som kræver nærmest stillestående vand for at kunne aflejres. Aflejringsmønstret for indersiden af tangen gælder for bunden af hele bassinet: Silt, ler og organisk materiale, kort sagt, en slambund. Aflejringen her vil forgå konternuerligt (i modsætning til sandaflejringen på odden), det er nærmest en evighedsmaskine, da det vand, der strømmer ind ved høj vandstand, altid indeholder opslemmet (suspenderet) materiale.

Kanalen - et naturstridigt projekt!


Udmundingen af kanalen sander til! Det er en naturlig følge af den resulterende materialevandring, der foregår langs kystlinien, og som danner oddekomplekset (nærmere beskrevet ovenfor). Tilsandingen følger mønsteret for krumoddedannelse, præcis som spidsen af odden. Dvs. at der dannes en krumodde ind i kanalen indtil hullet er lukket.
Det vil være nødvendigt at frigrave kanalmundingen hvert år (og i nogen udstrækning at uddybe kanalen). Når der bortgraves om foråret/forsommeren, skulle der de fleste somre være fred for lukning af hullet, idet det er stormperioderne efterår og vinter, der flytter sand. Men blot enkelte perioder i løbet af sommeren med kraftige sydøstlige vinde, vil trække "krumoddesand" ind i kanalen.

Høfden ud for strandlinien er egentlig overflødig. De bevirker blot, at "proppen" i hullet er længere ude, end den ellers ville have været.


 

 
Start et fremspring på kystlinien

 

 


Sumpede aflejringer på bagsiden af odden
Strandsøer og tilgroning